| Crescent |
![]() Vraget er af en engelsk, 36 kanoners fregat, som blev bygget i 1784. Den var bl.a. et’ af de engelske krigsskibe, som først kom i kamp, i krigen mod Frankrig i 1793. Crescent sank d. 6. december 1808, efter fejlnavigation ramte den vestjydske kyst ved Lønstrup.Ved forliset druknede 266 mand og 60 blev reddet. Der findes øjenvidneskildringer fra forliset - på selve forlisnatten bjergedes meget vraggods og der blev afholdt stor auktion over dette gods. Billede er af tilsvarende skibstype/størrelse. Samt CRESCENT idag:
Nelsons historie - og dermed Royal Navy - tegnes af de store søslag, der gav Storbritannien herredømmet på verdenshavene for de næste 150 år. Disse blodige slag er gang på gang blevet beskrevet i historiebøgerne.
Imidlertid ramtes den britiske flåde af forlis, som ikke fik betydning i spillet om magten, men kom til at koste langt flere menneskeliv end selv de blodigste slag: Imellem 1793 og 1801 mistede Royal Navy ikke mindre end 123 skibe ved forlis. I samme tidsrum erobrede fjenden kun 50 skibe. Nelson, i slaget på Rheden 1801 - et af hans blodigste - ca. 1000 døde og sårede. I 1808 strandede fregatten Crescent på Jyllands vestkyst: 266 døde. I 1811 strandede to linieskibe, St. George og Defence - i samme nat og ved siden af hinanden - og totalforliste: af en besætning på ca. 1600 mand kom 18 i land i live. Et tredie linieskib, Hero, fra samme konvoj forliste på den hollandske kyst - ingen kom i land. VRAGET I DAG: Vraget er anslået til at være 40 meter langt og ligger nu på ca. 10 meter vand, ud for Mårup kirke, hvor bl.a. et stort anker fra vraget er opstillet. De døde, som drev i land, er begravet her. Der er hævet mange genstande fra vraget, som bl.a. kan ses på Bangsbo museet i Frederikshavn og Strandingsmuseet i Torsminde, hvor også en stor samling fra St.George og Defence, er udstillet. Nogle år fremgår vraget meget sandgået pga. den lave dybde. Hvert år, graver havbunden nye løsfund frem, mellem de kraftige spanter med store messingnagler. Roret er til tider synligt i sandet, ikke langt fra en større kanon. Der kan til tider ses menneskeknogler fra de mange omkomne, på og omkring vraget – udvis respekt ! |




Crescent