Motortjalk med en længde på 26 meter, bygget i 1906.
I de første år efter 2. verdenskrig, sejlede man i minestrøgne ruter, gennem Kattegat. Dog måtte skibe under 100 tons – på eget ansvar – skyde genveje og dette gjorde m/s DUEN lastet med cement, på vej fra Aalborg til Roskilde d. 18. oktober 1946.
Kl. 19.55 indtraf en voldsom mineeksplosion under agterskibet og den begyndte straks at synke.
Skipper og bedstemanden blev såret, men fik fat i masten som ragede op over vandet.
Den 3. mand kokken, forsvandt og er siden ikke fundet.
Søen var ret stille og de 2 skibsbrudne, blev 10 timer senere samlet op af galeasen Jens Juul og bragt til Aalborg sygehus.
Billeder er af DUEN, som vraget ser ud i dag.
VRAGET I DAG:
DUEN står ret på kølen fra 14 meters dybde og rejser sig ca. 4 meter fra bunden.
Hele vraget er flot begroet med sønelliker i flotte farver og rigt beboet af nøgensnegle og til tider mange torsk.
Der ses lasteluger, lønning og ankerspil på dækket.