|
Andre navne: HORSIA, HERCULES eller M/S MINNA ??
Fragtskib som sejlede med cement i sække. Der er flere bud på hvad vraget hedder - Officielt kaldes det for Horsia, men det sejlede med kul ??. Vi har også et bud på Hercules, men det sejlede med havre ??. Senest har vi fået en melding fra en, der faktisk var i familie med skibsføreren på Horsia, han skriver:
"Horsia blev hævet kort tid efter forliset og kom på værft. Der blev den forlænget med 1m. Den sejlede frem til ca. 1972 med skrot til Frederiksværk. Efter skibsfører Erik Sørensen's død blev den solgt til en skipper i Årøsund, hvorfra den sejlede i nogle år. Herefter blev den solgt til en mand i USA, som førte den tilbage til sit oprindelige udseende som sejlskib."
Endnu en mulighed, kan være at her er tale om M/S Minna af Åbenrå, som sejlede med cement - hvilket virker mest sansynligt.
Der er endnu ingen billeder af vraget.
VRAGET I DAG: Oplysninger om dette vrag er ret sparsomme, men fremstår på bunden som et noget sprængt, men interessant vrag. Dybden varierer fra 14 til 11 meter, hvor vraget er højest. At vragfiskere har sprængt forskibet, for at bjærge anker og kæder fra kædekasse er muligt... men det er HELT sikkert at lasten er/var cement i sække!
|