|
 Tysk Junker JU 88 A-4/R, som blev skudt ned 27. Februar 1944.
Besætningen på 4 personer er aldrig blevet fundet.
Vægt op til 13.590 kg. (tom 8.600 kg), Spændvide 20,08 m, længde 14,36 m, 2 stk. Junkers Jumo 211 F/J, 12 cyl.-V-motorer på hver 1420 ps, højeste hastighed i 5440 m højde 460 km/t., rækkevide 2480 km.
Våben varierende kombinationer af: 20 mm MG FF-kanoner, 13 mm MG 131 og 7,9 mm MG 81 samt op til 1.800 kg. bomber.
Billede er af tilsvarende flytype/størrelse, samt et sonar-billede.
Junkeren blev bygget hos div. fabrikker i alle mulige varianter fra 1936 til 1945 efter konstruktionstegninger fra Junkers Flugzeug- und Motorwerke AG, Tyskland.
 Der blev bygget mere end 15.000 fly af forskellige typer, f.eks. Bomber, styrtbomber, torpedofly, mineudlægger, foto-rekognoscering, jager - også med radar som natjager, antitank og træningsfly etc.
Besætningen var på op til 4 mand.
VRAGET IDAG: Et jævnligt besøgt vrag, på 7-8 meters dybde. Fly kroppen er stadig tydelig, men på tidspunkter hvor vraget er mere tilsandet, er vingerne dækket af havbunden. Stadig mange detaljer, som bl.a. landingsstellet er fundet på vraget. Cockpittet står åbent, dog er de 2 enorme propeller formentligt hævet... den ene motor findes på sandbunden, ikke langt fra vraget (se sonarbillede)
|